Friday, December 30, 2016

Teknisk Analyse af Bavarian Nordic - Brud over den inverse S/H/S bunds halslinje, udløser købssignal op imod kurs 360,00

Bavarian Nordic - Daglig

Bavarian Nordic - Brud over den inverse S/H/S bunds halslinje, udløser købssignal op imod kurs 360,00

I min blog-post fra den 9. december (klik her for at se denne post), sagde jeg, at et brud over kurs 230,00 ville betyde en stigning op imod halslinjen af den inverse S/H/S bund. På det tidspunkt lå halslinje ved kurs 257,00.

I de forløbene uger er halslinjen faldet til kurs 255,00, som netop er blevet testet. En fin lille stigning på 10%.

Brydes halslinjemodstanden ved kurs 255,00 kan en fortsættelse op imod kurs 360,00 forventes. Alt tyder på, at halslinjen vil blive brudt, men husk, at købssignalet for stigningen op imod kurs 360,00 først udløses ved et brud over kurs 255,00.

Aktietrend.dk går live mandag den 2. januar 2017. Her får du en daglig opdatering af OMXC20 aktierne, med klare købs- og salgssignaler, som ovenfor. De øvrige danske aktier analyseres på ad hoc basis, men stadig med klare købs- og salgssignaler. Vi ses på den anden side. 

Lad mig også benytte lejligheden til at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår. 

  

Thursday, December 29, 2016

Teknisk Analyse af B&O - Brud over kurs 82,69 vil udløse et langsigtet købssignal op imod kurs 165,00

B&O ugentlig

B&O - Brud over kurs 82,69 vil udløse et langsigtet købssignal op imod kurs 165,00 

Et brud ud af en 8 års akkumuleringfase kan være nært forestående. Et brud over modstandslinjen, som iøjeblikket ses ved kurs 82,69 vil åbne for en større stigning.

I først omgang vil et brud over 82,69 sigte imod et mål ved kurs 165,00, men en fortsættelse op imod kurs 208,00 vil være naturlig.

Ved et brud over modstandslinjen ved kurs 82,69 vil det være naturligt, hvis en hurtig stigning op imor kurs 114,00 blev set, for at blive efterfulgt af en korrektion ned imod den tidligere modstandslinje, der nu vil virke som støtte før næste store stigning op imod 165,00 og 208,00.

Hvis du kunne tænke dig, at se flere ligende analyser, med klare købs- eller salgssignaler og kursmål, så hold øje med Aktietrend.dk, som går live den 2. januar 2017. Her får du en daglig opdatering af OMXC20 aktierne, samt ad hoc analyser af de øvrige danske aktier. 

Wednesday, December 21, 2016

Teknisk Analyse af Dow Jones Industrial Index - Stigning fra 2009 er tæt på sin afslutning

DJI - Fra 1915


Dow Jones Industrial Index - Stigning fra 2009 er tæt på sin afslutning

Dow Jones Industrial Index har ligget i en stigende trend siden bunden ved kurs 40,56 i 1932. Denne stigning defineres perfekt af Andrews pitchfork, hvor vi kan se, at midterlinjen (den røde stiplede linje) yder god modstand, hver gang den bliver testet. Denne midterlinje bliver iøjeblikket testet, hvorfor den igangværende stigning må forventes at være tæt på sin afslutning.

DJI - Fra 2009

Hvis vi zoomer in på stigningen fra bunden ved kurs 6.670 i 2009 kan det ses, at kursen i ligger lige under kanalmodstanden, hvilket indikere at toppen er nær. 
Ser vi samtidig på volumen, så er den nu på det højeste niveau siden bunden i 2009, hvilket også er med til at underbygge en mulig udmattelse af trenden. 

Elliott wave Impulse



For at hjælpe os lidt på vej i forsøget på at finde en mulig afslutning på stigningen fra marts 2009, kan det være en stor hjælp at benytte Elliott Wave Princippet. Ovenfor er vist grundformen for Elliott's Wave Principle. Som det kan ses vil en impulsiv stigning bestå af fem bølger. Tre i trendens retning bølgerne 1-3 og 5, mens 2 af bølgerne vil være korrektioner imod trendens retning bølgerne 2 og 4.

Hvis vi kigger på stigningen fra marts 2009 og benytter dette princip. Kan vi se på nedenstående graf, at vi kan tælle fem bølger. Bølge 1 ses fra bunden i marts 2009 ved kurs 6,470 til toppen i apil 2010 ved kurs 11,258. Herefter skulle en korrektion finde sted, hvilket vi også så. Korrektion i bølge 2 udviklede sig til en komplex "Running flat" idet bunden af bølge c af 2 sluttede over bunden af a af 2.
Bølge 2 sluttede dermed i oktober 2011 ved kurs 10,404 og blev efterfulgt af bølge 3 op i kurs 18,289, hvor bølge 3 var 161.8% længere end bølge 1. 
Herefter fulgte bølge 4 til en bund i august 2015 ved kurs 15.370 og vi befinder os nu i bølge 5.

DJI - Elliott Wave fra 2009

Lad os nu zoome endnu længere ind og se på den sidste del af stigningen fra bunden af bølge 4 i august 2015 ved kurs 15.370 (se grafen nedenfor). 

Her kan vi se, at denne stiging også kan splittes op i fem mindre bølger, hvor vi nu befinder os i bølge [5] af 5

DJI - Elliott Wave fra August 2015

Vi zoomer nu endnu tættere på og kigger på stigingen fra bunden af bølge [4] ultimo oktober 2016 ved kurs 17.884 (se grafen nedenfor). Vi kan nu se, at også denne stigning kan splittes i fem mindre bølger. Vi kan også se, at der netop er blevet afsluttet en triangel konsolidering i bølge iv af [5]

DJI - Elliott Wave fra oktober 2016

Det vil sige, at vi nu er igang med den sidste stigning i forhold til bunden fra marts 2009, hvilket betyder, at når denne sidste stigning finder sin endelige afslutning skal vi som minimum se en korrektion af hele stigingen fra marts 2009. Det er faktisk muligt at argumentere for at en 5 bølget stigning fra bunden i 1932 vil blive afsluttet med denne top. Det vil betyde, at vi ikke kun skal korrigere stigningen fra marts 2009, men skal korrigere hele stigingen fra juli 1932. 

Hvor kan vi så forvente toppen? Stigningen fra marts 2009 siger at toppen vil blive fundet lige under kurs 20.000, men stigningen fra juli 1932 tillader en stigning op i kurs 20.627. En top kunne derfor blive fundet når som helst nu. Den første indikation på, at en top er på plads vil være et brud under den mindre støtte ved kurs 19.748. 

En sidste bemærkning til en lang analyse af DJI er, at en top normalt ses, hvor grådigheden er størst og der er ingen tvivl om, at grådigheden iøjeblikket er helt i top, hvilket nedenstående Fear & Greed Index også viser. Den øverste graf viser her og nu tilstanden, men den nederste graf viser indekset sinde 2014 og indekset ligger pt. helt i top. 

Som Buffett siger "We simply attempt to be fearful when others are greedy and to be greedy only when others are fearful.

Der bør ikke være nogen tvivl om, at andre er grådige iøjeblikket! Så det er tid til at være forsigtig!




Tuesday, December 20, 2016

Teknisk Analyse af ISS - Triangel konsolideringen komplet

ISS - Daglig


ISS - Triangel konsolideringen komplet

ISS har siden medio november befundet sig i en konsolideringsfase, som har taget form som en triangel. Denne triangel er nu komplet og det er blot et spørgsmål om tid, før trianglens støttelinje nær kurs 238,00 bliver brudt for et fald ned imod kurs 222,00.

Brydes kurs 222,00 også vil næste kursmål være nær kurs 210,00.

Fordi faldet fra oktober måneds top ved kurs 278.10 ned imod kurs 222,00 bliver i 5 bølger, kan vi allerede nu sige meget mere om, hvad der kommer til at ske fremadrettet.

Elliott Wave Princippet siger at en fem bølget bevægelse vil blive efterfulgt af en korrektion bestående af tre bølger. Det forventede fald ned imod kurs 222,00 vil afslutte den første af disse tre bølger - Se grafen nedenfor.


Hvis du kunne tænke dig, at se flere ligende analyser, med klare købs- eller salgssignaler og kursmål, så hold øje med Aktietrend.dk, som går live den 2. januar 2017. Her får du en daglig opdatering af OMXC20 aktierne, samt ad hoc analyser af de øvrige danske aktier.  

Friday, December 9, 2016

Teknisk Analyse af Bavarian Nordic - Brud over kurs 230.50 indikerer fortsættelse op imod halslinjen ved kurs 257.00

Bavarian Nordic - Daglig

Den 15. november lavede jeg en analyse af Bavarian Nordic, som viste en potentiel invers S/H/S bund (se analysen her). 

Et brud over den mindre modstandslinje ved kurs 230.00 vil kalde på en stigning op imod halslinjemodstanden der iøjeblikket ligger ved kurs 257.00. Brydes denne modstand også, vil det udmålte mål for den omvendte S/H/S være nær kurs 360.00. 

Skulle forsøget på at bryde halslinjemodstanden mislykkes vil det i stedet for betyde et fald ned imod kurs 201.00 og potentielt videre ned imod kurs 173.00 før den langsigtede korrektion fra kurs 392.00 finder sin afslutning. 

Hvis du kunne tænke dig, at se flere ligende analyser, med klare købs- eller salgssignaler og kursmål, så hold øje med Aktietrend.dk, som går live den 2. januar 2017. Her får du en daglig opdatering af OMXC20 aktierne, samt ad hoc analyser af de øvrige danske aktier.  

Wednesday, November 23, 2016

Teknisk Analyse af D/S Norden - Nyt købssignal gives nær 103.50

D/S Norden - Ugentlig

D/S Norden - Dagligt 


D/S Norden - Nyt købssignal gives nær 103.50

I min blog-post fra den 14. november skrev jeg, at et købssignal ville blive udløst ved et brud over kurs 102.00 (den blog-post kan ses ved at klikke her).

Dette købssignal blev udløst den efterfølgende dag for en pæn stigning op i kurs 113.30, som det højeste, hvorfra en korrektion blev iværksat. Denne korrektion tester nu bagsiden af den lange faldende trendlinje tilbage fra oktober 2007. Denne test af bagsiden af den lange faldende trendlinje, giver en ekstra mulighed for at købe D/S Norden ved et lavrisiko punkt. 

Som minimum forventes en stigning op imod kurs 131.00 og mere sandsynligt er en fortsættelse op imod kurs 188.00 og potentielt helt op i kurs 291.00.   



Friday, November 18, 2016

Teknisk Analyse af ISS - Korrektion ned imod kurs 204 forventet

ISS - Daglig

ISS - Korrektion ned imod kurs 204 forventet

ISS så en bund ved kurs 149.10 medio oktober 2014 og steg efterfølgende til kurs 278.10 i marts 2016. 

Siden toppen på kurs 278.10 er ISS ikke kun brudt under støttelinjen fra februar 2016, men også støttelinjen fra august 2015, hvilket har afbrudt den stigende trend fra 2014 og istedet kan en større korrektion nu forventes.


I forhold til det forløb en aktie gennemgår, er ISS gået fra stadige 3 over i stadige 4. Først efter ISS har færdiggjort stadige 4 og har bevæget sig over i akkumuleringsfasen i stadige 1 bør lang sigtede køb foretages.

Hvis du kunne tænke dig, at se flere ligende analyser, med klare købs- eller salgssignaler og kursmål, så hold øje med Aktietrend.dk, som meget snart går live. Her får du en daglig opdatering af OMXC20 aktierne, samt ad hoc analyser af de øvrige danske aktier.